Jazz- og swingeventyr med uovertrufne vokaler

Fra Holland kommer dette populære vintage-jazzband med 6 topprofessionelle kvindelige jazzmusikere. Med mere en 40 års musikalsk erfaring, bringer Alice in Dixieland et omfattende repertoire af dixieland, bebop og swingjazz til Danmark. Gruppens musikalske arrangementer vidner om dygtige håndværkere, der forstår at udføre soloer og vokaler, så englene synger.

Alle medlemmer af Alice in Dixieland er konservatorieuddannet og styrer deres instrumenter på allerflotteste vis, men samtidig er bandets vokaler på sit helt eget høje niveau. Sang med tætte harmonier er et af bandets ypperste kendetegn.

Overalt fra Azorerne til det nordlige Finland, fra Skotland til Polen, fra Tunesien til Salzburg har Alice in Dixieland tryllebundet publikum med inspirerende soloer, tætte sangharmonier, fyldig hornmusik og sceneoptræden fra en anden verden.

Og ja, bandets navn stammer fra den berømte børnebog ’Alice i Eventyrland’, så det musikalske eventyr er sikret denne aften.

 

Advertisement